VVC – Skolen
for voksne

 

Vores kerneværdier er enkle – vi sætter altid mennesket og fællesskabet i centrum.

Vi møder dig, der hvor du
er i livet.

Skolen for voksne er et undervisningshus med mange ansigter og forskelligartede tilbud og aktiviteter.

Vores “hovedkvarter” ligger i Albertslund, med lokalafdelinger i Midt- og Nordsjælland. Derudover samarbejder vi med aktører fra både Vestegnen og Storkøbenhavn.

Vores medarbejdere går altid en ekstra mil, for at hjælpe dig med den klare mission; At bringe dig videre…

Skolen for voksne er derfor også altid i forandring, fordi vi hele tiden arbejder på at tilbyde dig relevant læring og løsninger på de udfordringer, som du møder og vil møde i din hverdag.

Opdag dit fulde
potentiale hos os

Er du f.eks. ledig, så har vi en række undervisningstilbud, der giver dig nye kompetencer og øger dine muligheder på arbejdsmarkedet. Det kan f.eks. træning i at finde det næste job, og undervisning i hvordan du skriver den bedst mulige ansøgning. Det kan også være så konkret, at du får hjælp gennem en aktiv formidling til nye jobs af vores virksomhedsteam. Vi kan også hjælpe dig hvis du blot gerne vil lære at begå dig selvstændigt på digitale platforme som f.eks. Jobnet.dk og andre. Som ledig kan du deltage i disse kurser, når du er henvist af et Jobcenter eller kommune. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for hjælp i den forbindelse.

 

Vi hjælper dagligt ordblinde med at blive testet og få undervisning

Til dig, som enten ER ordblind – eller som er i tvivl, har vi et stærkt tilbud. Du kan helt gratis blive testet – og hvis du ER ordblind, så kan vi skræddersy et undervisningstilbud, som passer netop til dig og de hverdagsudfordringer du ønsker at blive bedre til. Bliver du kursist hos os, får du samtidigt også adgang til læse/skrive tekniske hjælpemidler og værktøjer, som du kan bruge i alle slags hverdagssituationer, og som hjælper dig til at forbedre dine læse- og skrivefærdigheder. 

Få en 9. klasses afgangseksamen og start et nyt kapitel

Går du med tanker og ideer i forhold til nye jobmuligheder, som kræver efteruddannelse – så er FVU være en vej at gå. FVU (Forberedende voksen uddannelse) er en stor hjælp for mange – på tværs af alder, køn og behov. Vi oplever ønsket om at få afgangseksamen og dermed få et godt arbejdsliv, er til stede hos langt de fleste. Derfor ved vi hvor vigtig denne indsats er. Går du også med ønsket om at få en afgangseksamen og komme videre med uddannelse? På vores FVU-og ordblindehold skal du ikke være henvist af kommune eller jobcenter. Så tag kontakt til os og kom hurtigt i gang.

Små hold med store resultater

Uddannelsespiloterne er en vigtig afdeling af Skolen for voksne. Her henvender vi os til dig som er mellem 15 og 29 år, der mangler din afgangseksamen fra folkeskolen. Har du brug for “det lille sted” og et FGU-alternativ, så skal du deltage i vores Projekt Takeoff. Her fokuserer vi på social dannelse og personlig udvikling i trygge omgivelser. Ved hjælp af individuelle læringsplaner navigerer vi i faglighed, personlige og sociale forhold – sammen med dig. For os er det vigtigt at hjælpe dig lige præcis dette sted i livet, da denne tid har stor betydning for din videre færd. En god uddannelse gør dig robust til at takle de udfordringer, der opstår ved de fremtidige karrierevalg. Med fokus på stærk integration mellem skole/uddannelse, personlig udvikling, job og karriere arbejder vi for at give dig de bedste muligheder for en lys fremtid.

Frihed til fritid

VVC – Skolen for voksne har også en aftenskole tilknyttet. Den hedder Den Lille Vilde Aftenskole, og er dedikeret til fritiden. Her kan du deltage i forskellige workshops, foredrag og kurser, der har til formål at skabe et rigere fritidsliv. Aftenskolen giver mulighed for personlig udvikling, fordybe sig i kreative fag og dyrke motion i fællesskab med andre. Derudover kan du deltage i IT-faglig og digital træning, der hjælper med at udvikle fagligheder. Vi tror på at fritiden er lige så væsentlig som arbejdslivet, derfor er det vigtigt at give muligheden for udvikling og at lære nye ting i fritiden.

Samarbejde

New Fitness
I 20xx indgik Skolen for voksne et samarbejde med New Fitness. Det betyder at hver gang du som kursist bliver henvist til os, af jobcenteret eller kommunen, tilbyder vi et medlemskort til New Fitness. Vi ved at bevægelse forbedrer både den fysiske og mentale sundhed og giver et overskud. Et overskud der giver motivation til at gøre fremskridt i jobsøgningen. New Fitness er kendt for at tilbyde grundig gennemgang af maskinerne og øvelser, der tager ekstra hensyn til dine eventuelle skavanker.

Jobpiloterne
Skolen For voksne og Jobpiloterne har et samarbejde, der skaber bæredygtige resultater for dig som ledig. Skolen for voksnes mange års erfaring, i arbejdet med ledige, gør os i stand til at forstå dine behov og ønsker. Omvendt har Jobpiloterne et vigtigt og stærkt netværk af virksomheder, som du kan matches med på baggrund af dine faglige og personlige kompetencer. Dette unikke samarbejde, giver dig et stort udvalg af muligheder for at få arbejde eller praktik efter et forløb hos os. Det er denne kombination af kvalitet i undervisning og fokus på faglig- og personlighed der skaber et godt arbejdsliv.