Aktiv jobformidling – for ledige med dansk som andet sprog.

Forløbet er individuel jobformidling frem til ordinært job, evt. via praktik og løntilskud. Vi fokuserer på at motivere og styrke hver deltagers evne til at begå sig som ansat på et dansk arbejdsmarked.

Disse mål opnås gennem konkret sprogundervisning, orientering og oplysning om danske arbejdsmarkedsvilkår, samt gennem håndholdt støtte og aktiv jobformidling.

1. Kerneaktivitet

Dansk træning med jobrettet fokus

8 ugers jobdansk-undervisning.
Vores undervisning er individuelt tilrettelagt og tager derfor
udgangspunkt i den enkeltes udfordringer. Hver deltager får hjælp
til at komme på højde med arbejdsmarkedets forventninger til almene jobsøgningskompetencer.

I forbindelse med opstart gennemfører vi en afklarende samtale med
hver deltager i forhold til undervisningsplan og job-mål. Der kan
desuden indgå screening for FVU og ordblindhed.

Baggrunden er, at undervisningen er konkret erhvervsrettet og at
træning i / opøvelse af mundtlige og arbejdsrettede sprogkundskaber
vægtes højt. Deltagernes faglige baggrund og jobønsker indgår sammen
med opdatering af CV og jobsamtaletræning i undervisningen.

Undervisningen understøtter og følger den karrierevejledning og
jobformidlingshjælp, der er tilbuddets 2. kerneaktivitet.

2. Kerneaktivitet

8 ugers formidlingsperiode til jobintroducerende praktik, løntilskud
og ordinære jobs.

Hver enkelt deltager vil i løbet af de 8 ugers dansk undervisning
modtage helt konkret formidlingshjælp til relevante jobåbninger,
der kan føre til ordinær beskæftigelse. Dette sker i tæt samarbejde
mellem VVCs virksomhedskonsulenter, lærerteam, og den
enkelte deltager.

VVC har omfattende erfaring med afpasning af den personlige
jobformidling, så den så vidt muligt matcher den lediges kvalifikationer,
interesser og jobønsker.

Dansk undervisningen kan i særlige tilfælde, hvis deltageren ønsker
dette, følge med ud på praktiksted / arbejdsplads, som en hjælp til
fortsat sproglig udvikling og for at hjælpe til fastholdelse af job og
funktionsevne.

Tilmelding

Tilbuddet har løbende indtag, og du kan henvise helt frem til torsdag – med opstart hver mandag kl. 09:30.

Du henviser via sikker mail: vvc@vvc.dk, eller på 43 62 13 80
I henvisningen skal vi bruge borgers navn og andre kontaktoplysninger, herunder cpr.nr.

Ring gerne for yderligere information