Når man lige er testet ordblind, er der mange spørgsmål, der presser sig på. Hvad vil kammeraterne sige? Hvordan skal det gå med skolearbejdet? Hvilke redskaber skal jeg nu bruge? Hvad kan jeg som forælder gøre?
Samtidig er der stadig mange misforståelser omkring ordblindhed og ikke mindst en selvforståelse hos den ordblinde af at være anderledes og forkert.
At være ordblind handler altså om meget mere end at have læsevanskeligheder og svært ved at stave. I foredraget med Mie fra Ordblindetalent går vi helt tæt på ordblindheden og vender begrænsninger til muligheder. Mie stiller skarpt på, hvad det helt konkret vil sige at være ordblind, og hvilke muligheder, der venter i fritid og skole med smarte tips og tricks. Foredraget er gratis og henvender sig til børn og unge ordblinde, samt deres forældre. Begrænset antal pladser efter først til mølle.

