Skriveworkshop

Start: 2. maj 2024

Ugedag: Torsdag og fredag

Tid: 10:00 – 13:00 

Hvor: Kanaltorvet 1, 2620 Albertslund

Pris: 350 kr.

Alle kan være med. Vi skriver i hånden eller på en bærbar computer, hvis du medbringer den selv,

Skrivning kan være opløftende, morsom og forløsende.

Mange har i dag lyst til at skrive deres livshistorier, eller dele af den, men er bange for at kaste sig ud i det. Måske har de i mange år skrevet til kommodeskuffen, men ikke haft mod til at turde tro på det.

I dag er det blevet lettere at udgive selv og ikke behøve at sende manuskripter til et Forlag og vente månedsvis for måske at få et afslag. Nu kan man selv. Men man kan også godt starte lidt i det små og se, hvad der sker.

Vi arbejder med at blive inspireret til at komme i gang med at skrive og træne skrivemusklen, og opdager fra gang til gang den udvikling, der sker. Vi starter med en kort ”flow-skrivning” til opvarmning. Og så læser vi op for hinanden – hvis vi har lyst. Og vi kommenterer ved at bemærke – ”en god historie, et spændende ord, en særlig sætning”, og herefter en lidt længere tekst ud fra et emne eller et billede eller en snak, og igen med kommentarer efter oplæsning. Vi oplever, at der sker noget magisk, når vi læser vores egen tekst op og endnu mere. når andre kommenterer den. Ingen undervisningsgang bliver kedelig.

******* At rejse er at leve, er en berømt dansk forfatter ofte citeret for at skulle have sagt. Og det har han så ret i, men mit motto er snarere – At skrive er at leve.

Ikke at jeg på nogen måde kan eller vil måle mig med H.C. Andersen, men jeg lader mig inspirere af ham og hans eventyr, som stadig er aktuelle i dag. Mange kan godt identificere sig selv i Den grimme ælling, der skal så meget grueligt igennem, fordi han er født i en hønsegård, og er så anderledes end de andre ællinger, men faktisk udvikler sig til den smukkeste svane.

”At skrive er at leve” er en livsglæde, som jeg gerne vil dele.

Jeg personligt er nødt til at skrive og jeg nyder at skrive, og det kan være hvad som lst.

Selv en huskeseddel kan være en fryd at sidde med, og et dagligt skriv i en smuk notesblok, eller min dagbog, der både indeholder det, jeg planlægger at gøre, men også det, der sker i mit liv.

Og jeg ved, at mange som jeg gerne vil skrive deres livshistorier. Ikke den hele men sådan væsentlige situationer, som var sjove, spændende eller traumatiske. For ikke at tale om at skrive for at forløse, for skrivning kan også være terapeutisk og forløsende.

Jeg hedder Lone Rytsel

Jeg er forfatter, underviser og coach og har udgivet bøger – som selvudgiver – på BoD i 10 år. I flere år har jeg også hjulpet kommende forfattere til at komme i gang med at skrive. Jeg vil medbringe nogle af mine bøger og fortælle lidt om, hvordan de er blevet til. Du er velkommen til at skrive til mig på lone@lonerytsel.dk hvis du har spørgsmål til forløbet.

Vil du tilmelde dig, kan du ringe eller skrive til os på 43 62 13 80 eller vvc@vvc.dk

Husk, at du kan få rabat hvis du er pensionist*:
Er du pensionist, kan du få 15-30% rabat i din kommune. Vi hjælper gerne med at vejlede.

*Rabatter kan ikke kombineres.