Indhold
Kurset henvender sig til dig, som møder skrivekrav på dit arbejde eller i fritiden. Det kan være skrivning af e-mails, tekster på sociale medier, rapportskrivning og ansøgninger.

Vi skal bl.a. arbejde med stavning, sætningsopbygning og med at skrive gode sætninger og sætte rigtige tegn. Desuden fokuserer vi på en god skriveproces, så du får skrevet præcist det, du mener, uden at det tager unødigt lang tid.

På kurset samarbejder vi om tekster og giver hinanden feedback. Desuden arbejder vi med strategier, der kan gøre dig bedre, til at se fejl i dine egne tekster.

Deltagerforudsætninger
Du er ordblind, eller tror at du er ordblind. Vi tilbyder gerne at teste dig.
Derudover er der ingen særlige forudsætninger, blot lysten til at arbejde med det skriftlige. Du skal dog kunne arbejde på en pc.

Tid: Mandag kl. 16:30 – 18:45
Start: 28. september 2020 Slut: 14. december 2020
Underviser: Søren Hansen

Pris: kr. 1.440
Bemærk: For dig, der er ordblind, er dette undervisningstilbud gratis.

DEL