Indhold
På dette skrive- og stavekursus kan du få styr på nogle af de staveregler, du måske ikke fik helt tjek på i skolen, eller du kan få en genopfriskning af reglerne, så du bliver mere sikker i din stavning.

Vi kan f.eks. arbejde med:
Svære endelser: Køre eller kører? Løbene eller løbende? lukket eller lukkede
Stumme bogstaver: And eller an-? Vidste eller viste? Hvad eller vad? Smugle eller smule
Det rigtige ord: Hans eller sin? Ligge eller lægge?
Et eller flere ord: Uden for eller udenfor? Grøn kål eller grønkål?

Vi skal læse og skrive korte tekster hver undervisningsgang, så du kan afprøve reglerne i din egen skrivning.

Deltagerforudsætninger
Du er ordblind, eller tror at du er ordblind. Vi tilbyder gerne at teste dig.
Derudover er der ingen særlige forudsætninger, blot lysten til at arbejde med det skriftlige. Du vil have fordel af at kunne arbejde på en pc.

Tid: Tirsdag kl. 19:00 – 21:15
Start: 29. september 2020 Slut: 15. december 2020
Underviser: Søren Hansen

Pris: kr. 1.440
Bemærk: For dig, der er ordblind, er dette undervisningstilbud gratis.

DEL