Narrativ praksis med bevidning som metode

Drømmer du om, at dygtiggøre dig indenfor dit felt i samarbejdet med mennesker, og skabe bedre trivsel for bl.a. børn og unge –  vil dette forløb være noget for dig.

Med det narrative perspektiv går vi ud fra, at mennesker skaber mening i deres liv og tilværelse gennem de historier – de narrativer der fortælles om dem. Med det narrative perspektiv, inviteres vi til – at få øje på de historier som skaber mening i vores liv – samt de fortællinger, der fortælles om et menneske og hvilken måde det bidrager til menneskets identitet

Med bevidning får vi en konkret metode til, at opdage de betydningsfulde historier der fortælles om mennesker – med bevidning får vi kompetencerne til at gøre de tynde historier tykke og dermed bidrage til identitetsskabelse.

Kurset er primært for pædagoger, lærere, socialrådgivere, sosuér m.fl, og andre der arbejder med børn og unge.

Formål og udbytte:

Med forløbet får du et konkret og brugbart værktøj til at skabe bedre trivsel for såvel borgere, børn / unge, samt opnå:

  • Større viden om den narrative tilgang som et pædagogisk greb med bevidning som metode

  • drage erfaringer med tankemåden i den narrative tilgang samt at få et brugbart værktøj i forbindelse med Bevidning

  • forskellige metoder til at arbejde med bevidning

  • få erfaring med at skrive i “du” form

  • muligheder for styrket samt nærværende relationsskabelse samt at kunne skabe genklang og dermed udvikling for deres børn, elever, borgere m.v.

Forløbet strækker sig over 6 undervisningsgange af to timers varighed med 14 dages interval. Mellem hver undervisningsgang, vil du få øvelser med tilbage til din egen praksis – som du skal træne/øve enten alene eller sammen med kollegaer, børn, brugere osv.

Du vil stifte bekendtskab med teorien bag den narrative praksis, skrive bevidningsbreve, arbejde med visuel bevidning, bevidning på optagelser, skrive breve, handleplaner m.v i “du” form – således at den gode historie følger borgeren i alle anliggender.

Afslutningsvis vil du modtage et kursusbevis på, at du har fulgt forløbet på VVC.

Praktisk info

Kurset foregår onsdage kl. 19-21 – 6 undervisningsgange (vi mødes hver 14 dag)

Undervisningen foregår på VVC, Kanaltorvet 1,1 sal, 2620 Albertslund

Pris kr. 675,-

For start og tilmelding, skriv til vvc@vvc.dk

Underviser

Jeg hedder Nadia, er 45 år, uddannet pædagog, narrativ familie terapeut, samt vækstvejleder og har i de sidste 20 år arbejdet med særligt udsatte børn, unge og deres familie.

For mig er den narrative tilgang samt bevidning som metode – det mest kraftfulde redskab jeg har – til arbejdet med identitetsskabelse. Min passion samt erfaring med hvor virksomt ovenstående er – betyder at alt hvad jeg gør som menneske, tager udgangspunkt i netop menneskers fortællinger – menneskers ressourcer og bestræber mig på, at være nysgerrig på – hvilke betydningsfulde fortællinger mennesker har med sig og dermed være med til at belyse hvilke effekter disse har på menneskers liv.

Du er meget velkommen til at kontakte mig på mail hvarre78@gmail.com, hvis du har spørgsmål til forløbet

 

 

Kontakt os hvis du har spørgsmål

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe eller skrive til os: 43 62 13 80 / vvc@vvc.dk. Vi ser frem til at byde dig velkommen og dele denne begivenhedsrige dag med dig.